Visi vertimai

Se, hvor du sætter dine fødder.
Så holder skoene længere.

NÃ¥r man har sagt farvel til livet,
er det blot kaffen,
som smager af noget.

Jeg vil ikke længere
stå på kajen
og vente på livet.
Jeg vil leve det.

Tag beslutningen.
Nu!

Hvorfor
ser jeg mig ikke bedre for?
Så behøver jeg jo ikke
sige undskyld hele tiden.

Jeg hører fødder, som går.
Det er fra børn,
som ikke har en favn at sidde i.

Nogle gange forstår jeg ikke mig selv.
Jeg vil være kendt af alle.
Og alligevel vil jeg være anonym.

Jeg har et stort handicap.
Jeg taler hurtigere,
end jeg tænker,
og det kan ofte være for sent.

NÃ¥r de,
der skulle komme,
ikke kom,
var det fordi,
de ikke skulle være kommet.

Sol dig ikke i andres glans.
Sol dig i din egen.

I projektørens lys
har vi alle vore svagheder.
Jeg tror, jeg slukker den.

Send ondskaben dertil,
hvor den kommer fra,
og kom aldrig tilbage med den igen.

Selv om man ikke kan frelse verden,
kan man gøre en lille indsats for den.

Hvis jeg var gået fra dét,
som var dårligt
langt tidligere,
og gået til dét, som var godt.
SÃ¥ havde jeg gjort noget godt.
Og det havde ikke været så dårligt.

Hovedet i skyggen
og kroppen i solen.
Hvem har det bedst?

Accepter dig selv, som du er,
og du har meget lettere ved,
at acceptere andre som de er.